I morgen skal min veninde og jeg på ARoS, og se en udstilling jeg har glædet mig til længe. ARoS præsenterer nemlig lige nu svenske Annika Von Hausswolff med udstillingen It All Ends with a New Beginning. Hausswolff er kendt for sine uhyggelige og kryptiske fotografiske værker. Hun fik sit gennembrud i 1990'erne,  og har været en af skandinaviens største kunstnere siden. Det som gør Hausswolffs værker unikke, er hendes måde at frembringe så mange følelser og tanker i beskuerens hoved med så få elementer i sine billeder. Hun arbejder generelt konceptuelt og hendes billeder er slet ikke så lige til, som de måske ser ud. Hun er en fantastisk inspiration, og nu kan jeg næsten ikke vente længere med at se udstillingen. Udstillingen indeholder fotografier fra 1990'erne og frem til nu. Derudover vil der være ét værk, som er lavet helt specielt til denne udstilling, og som ikke er vist frem før. 

Ud over den forhåbentlig fantastiske udstilling har ARoS også en hyggelig og stilet café ved navn Art Café. Så mon ikke min veninde og jeg slutter den indholdsrige dag af med en god kop sort kaffe.

Billeder og vurdering af udstillingen følger -
Indtil da, kan I nyde nogle af Hausswolffs fantastiske værker

"Girl with chainsaw", 2002

"Where everything begins and ends", 1999

 Untitled, 2007

"Domestic sculpture", 2002


Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar