Denne sms modtog jeg fra Amnesty. Jeg modtager ofte sms'er fra Amnesty med updates på folk omkring i verden, som har været ude for grov mishandling og andet. Denne service er en måde hvorpå Amnesty virtuelt kan indsamle underskrifter og stoppe disse hændelser fra at ske.

Det er altid hårdt at modtage disse beskeder, men jeg må sige at især denne ramte mig - Her ligger jeg i min seng med dynen svøbt grundigt omkring mig, og med en kop grøn te stående på natbordet. Jeg ligger og lytter til god og beroligende musik, og nyder mit eget selskab, mens jeg stille og roligt lader tankerne flyde på bloggen - alt mens en blogger fra vietnam er døden nær, og dømt til 12 års fængsel, blot for at have kritiseret styret.

Den vietnamesiske blogger, Nguyen Van Hai, er idømt 12 års fængsel for at have skrevet kritisk om styret i Vietnam. Nguyen sultestrejker i protest mod den hårdhændede behandling han og andre politiske fanger får i fængslet. 

Nguyen Van Hai er medstifter af Foreningen for Frie Journalister, der blev oprettet i 2007. Nguyen blev en af Vietnams mest kritiske røster, og han har bl.a. skrevet om social uretfærdighed, menneskerettighedskrænkelser og national suverænitet. 

Nguyen Van Hai er dømt udelukkende, fordi han har brugt sin ret til fredeligt at kritisere regeringen i Vietnam. Hans familie og advokat er gentagne gange blevet nægtet adgang til Nguyen. Sidst de besøgte ham den 20. juli, fik de kun lov at se ham i fem minutter. Da var han så afkræftet, at han næsten ikke kunne gå eller tale.  

Nguyen blev arresteret første gang i 2008 og idømt to års fængsel for politisk-motiverede anklager om skatteunddragelse. Kort inden han skulle løslades i 2010, blev han tilbageholdt for anklager om at "føre propaganda" mod staten. i 2012 blev han endelig stillet for retten og idømt 12 års fængsel.

Uddrag fra Amnestys egen hjemmeside 

Jeg har utrolig svært ved at relatere til alt dette, da det er så langt fra hvad vi lever i her i Danmark. Jeg kan blot tænke på, hvor modig og stærk denne blogger fra Vietnam har været og stadig er. En blogger som ikke har været bange for at udtrykke sin mening, og stå fast ved den - noget som vi i Danmark har endda har svært ved. Jeg synes Nguyen er en kæmpe inspiration, og endda set i mine øjne som en helt. Han bliver ved med at kæmpe for sine holdninger, uanset konsekvenserne. Jeg håber at alt det, denne mand kæmper for en dag vil blive en realitet - Men uanset om dette er tilfældet eller ej, skal vi huske på at alt hvad Nguyen har gjort vil aldrig være forgæves.

Da jeg er i fuld gang med en total make-over af mit ellers kedelige kælderværelse, har jeg i anledning lavet min egen plakat til at hænge op. Da økonomien ikke rækker super langt længere, har jeg istedet for at investere i noget kunst/plakater, valgt at lave min egen vægkunst.

Jeg tror det på mange måde ville være for hårdt, at vågne op til mine andre billeder hver dag, da de bringer mange ubehagelige tanker op, som jeg ikke har lyst til at tage stilling til hver dag. Jeg havde derfor brug for at kreere noget mere humoristisk. Meningen var egentlig at lave en glad og lystig plakat, men dette synes ikke at lykkedes for mig. Jeg ender altid ud i noget melankoli, når jeg laver kunst - Dette er nok bare en del af mig som menneske, og derfor også en ting der vil passe ind på mit nye værelse. Så snart jeg er færdig med værelset, skal I selvfølgelig nok få et billede. 

Plakaten/billedet er en A3-størrelse. Perfekt størrelse ifølge mig selv - Hverken for stort eller småt. Alle billeder/tegninger der indgår i plakaten er 100% mit eget. Jeg bryder mig personligt ikke om at tage billeder fra Google eller andre websites, da dette ville være at stjæle andres værker. Dette er også en problemstilling jeg tit står i, når jeg vil lave en kortfilm - Jeg vil utrolig gerne have baggrundsmusik, men dette er jo også at tage andres værker. Dog har jeg ikke andre muligheder nu, da jeg hverken selv spiller musik eller har en god ven der spiller den slags musik jeg gerne vil bruge i mine film.

Her i Aarhus finder jeg mig selv sidde med en lækker Americano på den nyåbnede Starbucks. Jeg sidder alene, og da jeg vil tage et zip af min i forvejen dyre kaffe spilder jeg en plet af den mørke væske på min nye hvide t-shirt fra Acne. Jeg bander for mig selv imens jeg håbløst prøver at tørre pletten af. 

Hele scenariet for mig til at revurdere hvorfor jeg i første omgang overhovedet havde betalt 430 kr (på tilbud!) for en hvid t-shirt. Kvaliteten er selvfølgelig i top og snittet er smukt. Men ærligt, hvorfor? Er jeg en snob? Vil kun iføre mig de dyre mærker? - Svaret er ja.

Men her er spørgsmålet så til dig - Tør du sige ja? 

I dagens samfund er mange trends, og vi er alle klare over hvad der er in og hvad ikke er. Og én ting som i hvert fald ikke er in blandt unge - At stemme blå blok, og svare "ja" til ovenstående spørgsmål.

Men her hvor min frustration så bunder, er hvorfor jeg ser altruistiske og ildrøde sjæle rende rundt med Vogue under armen. Eller iført et par super dyre solbriller.

Er vi alle i virkeligheden tilbedere af kapitalismen, men ikke tør indrømme det? 

Hvis man spørger enhver ung i Aarhus omkring deres politiske holdning, tør jeg vædde på at størstedelen vil svare SF eller Enhedslisten. Og jeg tør vædde på at størstedelen i bund og grund ikke hvorfor. Men de har just hørt fra deres omgangskreds, at dette er det "rigtige" svar. 

Jeg føler virkelig at det er svært at være sig selv 100% i dagens samfund. Der er rigtig meget fokus på mangfoldighed, og at der skal være plads til alle. Men alligevel ser vi skævt til emoen der cutter, eller den overvægtige dame som spiser en is. Jeg føler at en anden "trend" i dagens samfund, er at "være sig selv", og skille sig ud - Men vi skal bare lige huske at skille os ud på den "rigtige" måde. Jeg er træt af at det eneste jeg ser overalt folk iført mors gamle sweater, scrunchy i håret, velour -gemajer, gamle adidas sneakers. Hvor bliver den mangfoldighed som vi alle elsker (for det er jo in) i virkeligheden af?

Med alt dette sagt, vil jeg gerne pointere at min politiske holdning stadig ikke er bestemt. Tilbeder jeg kapitalismen? Ja. 

Dog ved jeg stadig ikke om dette er noget jeg burde prøve at modarbejde. Ikke for at prøve at passe ind, men derimod for at prøve at begrænse mit i forvejen store forbrug økonomisk, og sætte flere penge af til andre. 

I sidste uge tog jeg nogle billeder af min gode veninde, Tanya. Jeg har længe ikke taget billeder, og det føles skønt at være igang igen.

Billederne taler for sig selv, og jeg synes ingen detaljeret beskrivelse er nødvendig. Kunsterens egne ord bliver ofte opfattet som et facit for kunsten, og derfor bryder jeg mig sjældent om at skulle forklare min kunst - Da jeg føler at det vil holde beskuerne fra selv at danne sig en mening og tolke på mine billeder. I er selvfølgelig velkommen til at skrive en kommentar, hvis der er noget I ikke forstår.

Kære læsere,

Jeg er ked af at bloggen har stået stille i efterhånden mange uger. Mit liv har været travlt, og dette er ingen undskyldning, da disse travle perioder jo er der hvor jeg netop har mest at blogge om.

Jeg er netop vendt hjem fra Københavns modeuge, som jeg har tilbragt med en masse skønne mennesker. Jeg har fået nye bekendtskaber, og jeg har haft et par rigtig skønne, men hårde dage.

Jeg vil bestræbe mig på at få komme i ind i en hverdag, hvor min blogging vil fylde en masse, da dette virkelig er noget jeg elsker.

Jeg undskylder for dette kedelige og ligegyldige indlæg. I morgen vil jeg poste et par billeder jeg har taget af min gode veninde, og jeg kan love at I har noget at se frem til - Jeg er meget tilfreds med billederne, og det er skønt at være igang igen efter en lang periode hvor jeg ikke har udtrykt mig igennem dette fantastiske medie.

Denne fantastiske kollektion fra engelske designer J.W. Anderson har fået mit humør helt op i skyerne. De helt skarpe linjer og silhuetterne er så smukke. Så minimalistisk og klinisk, dog stadig med kant, da alle bluserne er asymetriske. Jeg ville elske at iføre mig et af disse sæt, dog er prisen selvfølgelig også præget af det smukke design - Så det må fortsat forblive en drøm.Hvis jeg dog skal sætte fingeren på én ting, er det farven på tasken på det første outfit. Jeg synes på ingen måde, at den brune farve klæder det helt enkle s/h-look. Endnu en lille ting der irriterer mig, er placering af den stikkontakt i baggrunden af hver eneste billede. Men udover det - Perfekt.
Jeg er forresten ked af at bloggen er så tom for tiden, jeg har SIMPELTHEN så travlt. I morgen rejser jeg til Barcelona, og kan ikke love at jeg får tid til at blogge. I skal dog vide, at bloggen stadig er mine tanker, og jeg glæder mig til at få mere ro på hverdagen, så jeg igen kan komme ind i en god rutine med at blogge. Håber I kan vente tålmodigt.

Den helt matte, og næsten lysende overflade springer lige i øjnene. Den sne-hvide marmor, de bløde overflader, de perfekte snit - alt synes perfekt.

Det tunge objekts løftes forsigtigt, mens der overvejes hvad i alverden dette dog bruges til. I denne sammenhæng er spørgmålet svaret. Der er ingen konkret årsag til disse ornamenter, og præcis det gør disse minimalistiske figurer fantastiske. De kan bruges til simpelthen alt - Dørstopper, fyrfadsholder, skulptur, you name it.

Jeg elsker hvordan disse helt enkle og minimalistiske objekter, formår at få køber til at tænke og overveje hvad de mon kan bruges til - At få fantasien til at løbe, hvilket ikke altid er det er forbindes med minimalisme-stilen. Jeg synes det er smukt og genialt.

Materialet er hvid marmor fra Thassos øen i Grækenland, og objekterne er kreeret af lokale indbyggere.

Ornamenterne kan købes i en lille cafe, ved navn CAFEAND, placeret i Shoreditch, London.

 

Så er jeg endelig hjemme igen efter et par rigtig skønne uger. Jeg er ked af, at bloggen har stået stille, men jeg har simpelthen ikke haft tid til at opdatere den. Men som nævnt er jeg nu tilbage - og med en masse nyt tøj som jeg glæder mig til at vise frem - Bl.a. disse fantastiske sko fra COS, som jeg købte på udsalg. Normalprisen er 1200, men jeg var så heldig at få dem til 600 kr.

En fyr iført høje hæle er et sjældent syn. Dog ved jeg ikke hvorfor, da disse sko har samme virkning på os, som jer piger - længere, tyndere, smukkere ben.

En umiddelbar kun positiv virkning, hvis man spørger mig - Det virker dog ikke til at folk der passerer mig på gaden har samme holdning. De få gange jeg endnu har nået at gå igennem strøget iført disse herligheder, har jeg både hørt folk råbe og skrige om hvorvidt det er forkert, stødende, bøsset (Didn't see that one coming) - Ja, endda imod visse folks religion. Dog kan jeg ikke andet end at smile over folks dumme reaktioner. Derudover har jeg nu lært hvordan man tackler haters:

1. Smil sødt (rigtig sødt, hvis det er en homofobisk fyr), og præsentere sig selv ved navn.

2. Fortælle lidt om sig selv.

3. Giv dem retten til at dømme mig nu, da de nu RENT FAKTISK ved noget om mig som person.

4. Gå videre.

Det skal nok få dem til at tabe kæften.

Skoene er ægte, sort læder. En elegant sko som endnu formår at bevare en smule maskulinitet trods hælen. Den er købt i COS's fantastiske, 4-etagers høje butik i København, men kan dog ikke fåes længere (da jeg nuppede det sidste par, hæhæ).

Jeg er lige kommet hjem fra en utrolig hyggelig kop aftenkaffe med min skønne veninde Ditte. Altid er man i super selskab med hende. Lige nu ligger jeg i min seng, og kigger på en tom taske som burde være fyldt og pakket. Jeg er en smule træt, så gør det nok i morgen (har jeg sagt til mig selv hver aften de sidste par dage) - Jeg rejser nemlig til København på tirsdag. Det bliver et par skide travle dage, men også rigtig hyggelige -

Tirsdag: catwalk træning om dagen, og møde omkring mit arbejde på Roskilde om aftenen.
Onsdag: castings til Københavns modeuge.
Torsdag: kaffe med Vincent + shopping med min veninde Amilie
Fredag: Psycho candy. (Ses vi??)
Lørdag: min agent holder fødselsdagsfest på HIVE.
Søndag - søndag:  Roskilde festival. (Jeg skal arbejde i Brazil - en mexicansk madbod. Kom forbi til sludder og burritos, hehe)

Der bliver måske ikke megen tid til at blogge i dagene, desværre. Men håber I tålmodigt vil vente.

Solen er fremme, og endelig kan jeg tanne.  Ligger nøgen i min baghave og slikker hver og en af solens stråler, mens naboerne vender øjne. Musikken er skruet godt op, og ligeså er mit humør. Det er forresten også i dag at Topshop startede deres sommerudsalg. Topshop er personligt ikke min ynglingsbutik, men et super sted at finde billige basics. Der er i år blevet sat 1827 ting på udsalg, så mon ikke det er muligt at finde lidt? Tjek udsalget ud her


Dejlig og sommerligt remix -
Oskar Skarp feat. Christian Walz - Burning Like The Sun (Cristian Dinamarca REMIX)

I morgen skal min veninde og jeg på ARoS, og se en udstilling jeg har glædet mig til længe. ARoS præsenterer nemlig lige nu svenske Annika Von Hausswolff med udstillingen It All Ends with a New Beginning. Hausswolff er kendt for sine uhyggelige og kryptiske fotografiske værker. Hun fik sit gennembrud i 1990'erne,  og har været en af skandinaviens største kunstnere siden. Det som gør Hausswolffs værker unikke, er hendes måde at frembringe så mange følelser og tanker i beskuerens hoved med så få elementer i sine billeder. Hun arbejder generelt konceptuelt og hendes billeder er slet ikke så lige til, som de måske ser ud. Hun er en fantastisk inspiration, og nu kan jeg næsten ikke vente længere med at se udstillingen. Udstillingen indeholder fotografier fra 1990'erne og frem til nu. Derudover vil der være ét værk, som er lavet helt specielt til denne udstilling, og som ikke er vist frem før. 

Ud over den forhåbentlig fantastiske udstilling har ARoS også en hyggelig og stilet café ved navn Art Café. Så mon ikke min veninde og jeg slutter den indholdsrige dag af med en god kop sort kaffe.

Billeder og vurdering af udstillingen følger -

Indtil da, kan I nyde nogle af Hausswolffs fantastiske værker

"Girl with chainsaw", 2002

"Where everything begins and ends", 1999

 Untitled, 2007

"Domestic sculpture", 2002

Igen - undskyld den ringe kvalitet.

I går aftes besluttede jeg mig for, at lave endnu en kortfilm. Dette resulterede i, at jeg sad op hele natten, og jeg blev først færdig kl. 9 i morges. Den er meget anderledes end den tidligere, men håber den vil falde i jeres smag. Filmen er ikke ligeså provokerende som den anden, dog burde sarte sjæle måske ikke se den (har fået 17 beskeder fra folk, som var utilfredse med, at jeg ikke advarede folk om at min sidste film var stødende i beskrivelsen - Så, nu kan de ikke sige noget).

Videoen tager udgangspunkt i mine tanker. Mentalt har jeg det ikke altid super, og denne film er en forenklet version af de tanker der strømmer igennem mit hoved, når jeg har det dårligt.

Forresten er "Kultempler" blevet slettet fra både YouTube og Facebook. Jeg har endda fået karantæne fra Facebook i de næste 12 timer.